About Webmaster

This author has not yet filled in any details.
So far Webmaster has created 59 blog entries.
26 06, 2018

God sommer!

juni 26th, 2018|Afholdte aktiviteter, Nyheder|Kommentarer lukket til God sommer!

Kære alle medlemmer af Danske Planchefer Sommeren står for døren, håber I inden ferien, vil sætte kryds i kalenderne d. 15. og 16. november, hvor vi traditionen tro mødes til årsmøde på Hindsgavl Slot. Der arbejders rundt i hele landet på at styrke vores netværk, hvilket vi håber kan ses på mødet. Vi glæder os til at se jer i Middelfart. God sommer fra bestyrelsen

19 12, 2017

Danske Planchefer ønsker dig en god jul og godt nytår…

december 19th, 2017|Årsmøder, Nyheder|Kommentarer lukket til Danske Planchefer ønsker dig en god jul og godt nytår…

Tak for et godt årsmøde i november, det var dejligt at se så mange af jer. Vi måtte i bestyrelsen sige farvel til Karina (Ikast-Brande) der efter ni års indsats i overensstemmelse med vores vedtægter stoppede, endnu en stor tak for dit arbejde. Til gengæld sagde vi pænt goddag til de to nye suppleanter Pernille (Sønderborg) og Lotte (Næstved). Referat fra generalforsamlingen og formandsberetningen ligger nu på hjemmesiden. Næste år har vi skruet forventningerne til årsmødet op og reserveret 50 værelser, traditionen tro på Hindsgavl Slot. Årsmødet afholdes den 15. og 16. november 2018, så sæt kryds i kalenderen så vi mødes der. På bestyrelsens vegne vil jeg ønske jer alle en god jul og et godt nytår. Bedste hilsner Anja

19 12, 2017

Danske Planchefer – Formandsberetning 2016/2017

december 19th, 2017|Afholdte aktiviteter, Nyheder|Kommentarer lukket til Danske Planchefer – Formandsberetning 2016/2017

Beretning Danske Planchefer 2016/2017 I 2017 har vi i bestyrelsen haft to fokusområder: Fortsat at styrke samarbejdet mellem bestyrelsen og planfaggruppen Styrke netværket i vores forening Henrik blev ny næstformand i starten af året, da vi desværre måtte sige farvel til Lisbeth og blev hermed også formand for planfaggruppen, der har haft en udsædvanligt år med ny planlov og hvad det medfører, men det fortæller Henrik selv om i hans beretning. Vi prioriterer stadig et overlab mellem bestyrelsen og planfaggruppen, og har fortsat to bestyrelsesmedlemmer i planfaggruppen. Hovedstadsområdet har fået  Kreds Hovedstaden op at køre med  en pæn deltagelse, hvilket også kan ses ved nye deltagere her på årsmødet, ligesom vi kan se netværket der skabes i Byledelse for Fagchefer er repræsenteret i dag. Vi tillader os at konkludere at faglige netværk styrker vores foreningen. Det første år gang i mange år, årsmødet er booket uden rykkere, og vi har derfor hævet ambitionen og reserveret 50 værelser til næste år. I år har vi opstartet nyhedsbrev fra bestyrelsen, som vi oplever I har taget godt imod, det vil vi forsætte med, så I kan holde jer opdateret med vores arbejde. Sidste års på årsmøde var vi her på Hindsgavl 40 deltagere der blev klogere på vores rolle som embedsmand og til at håndtere det daglige krydspres, da vi havde besøg af Bo Smidt og John Storm Petersen. Som altid var der sat tid af til at nyde samværet med gode kollegaer. Forårsturen blev gennemført i år, vi var 17 planchefer der d. 4. maj tog med bussen fra Kolding til Hamborg. Vi  havde i samarbejde med arkitekt Torben Gade arrangeret et par begivenhedsrige dage, hvor vi trodsede regn og kuld og så både innovative kontor- [...]

19 12, 2017

Referat fra Danske Planchefers generalforsamling 2017

december 19th, 2017|Afholdte aktiviteter, Årsmøder, Nyheder|Kommentarer lukket til Referat fra Danske Planchefers generalforsamling 2017

1. Valg af dirigent. Niels Peter V. Lauridsen blev valgt til dirigent. 2. Formandens beretning. Formanden, Anja Carlslund, aflagde beretning. Beretningen lægges på hjemmesiden for Danske Planchefer. 3. Orientering om arbejdet i planfaggruppen. Formanden for planfaggruppen, Henrik Børsting Aagaard, aflagde beretning. Orienteringen lægges på hjemmesiden for Danske Planchefer. 4. Godkendelse af regnskab. Kassér, Karina Kisum Jensen, fremlagde regnskabet med orientering om de enkelte poster. Regnskab blev godkendt. Regnskabet lægges på hjemmesiden for Danske Planchefer. 5. Forslag om vedtægtsændringer Næstformand, Henrik Børsting Aagaard, fremlagde bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer. Vedtægtsændringerne blev godkendt. Vedtægtsændringerne lægges på hjemmesiden for Danske Planchefer. 6. Budget for 2017, herunder fastlæggelse af kontingent. Kassérer, Karina Kisum Jensen, fremlagde budgettet med orientering om de enkelte udgiftsposter. Budgettet blev godkendt med følgende bemærkninger: I Budget 2018 forventes det, at medlemstallet vil forblive konstant, at der i lige år ikke længere afholdes forårsmøde samt at deltagerantallet til årsmødet stiger til 50. Det foreslås at kontingentet videreføres uændret for 2018. Budgettet lægges på hjemmesiden for Danske Planchefer. 6. Forslag fra medlemmerne. Der er ikke indkommet forslag 7. Valg af formand, bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. Formand Anja Carlslund (Ishøj Kommune) er på valg – hun modtager genvalg. Bestyrelsesmedlem og næstformand Henrik Børsting Aagaard (Vejle Kommune) er på valg – han modtager genvalg Bestyrelsesmedlem Karina Kisum Jensen (Ikast-Brande Kommune) udtræder af bestyrelsen. Suppleant Marianne Galsgaard (Thisted kommune) er på valg – hun modtager genvalg. Følgende blev valgt: Anja Carlslund (Ishøj Kommune) blev genvalgt som formand. Henrik Børsting Aagaard (Vejle Kommune) blev valgt til bestyrelsen. Morten Harder (Esbjerg Kommune) blev valgt til bestyrelsen. Marianne Galsgaard (Thisted Kommune) modtog genvalg som suppleant. Pernille Møller Nielsen (Sønderborg Kommune) blev valgt som suppleant. Lotte Højgaard (Holbæk Kommune) blev valgt som suppleant. 8. Godkendelse af [...]

25 10, 2017

Indkaldelse til generalforsamling i Danske Planchefer – 2017

oktober 25th, 2017|Afholdte aktiviteter, Årsmøder, Nyheder|Kommentarer lukket til Indkaldelse til generalforsamling i Danske Planchefer – 2017

Hermed indkaldes der til Danske Planchefers generalforsamling 2017 Der er indkommet forslag til dagsordenen fra bestyrelsen om vedtægtsændringer til § 2, § 4 og § 6. Der er ikke foreslået kandidater til formandsposten. På den baggrund er dagsorden følgende: Dagsorden: Valg af dirigent Formandens beretning Beretning om arbejdet i Planfaggruppen Godkendelse af regnskab Forslag om vedtægtsændringer * Budget for 2018, herunder fastlæggelse af kontingent Valg af formand. Foreningen opstiller nuværende formand Anja Carlslund fra Ishøj Kommune Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter Godkendelse af revisor Eventuelt * Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer er, at: 2 og § 4 ændres så regionerne udgår, og at planchefer i region og stat kan deltage i foreningens årsmøde og forårsmøde 6 ændres til at foreningen afholder årsmøde hvert år og forårsmøde hvert andet Endelig forslag til ændringerne bliver fremlagt på generalforsamlingen. Læs foreningens nuværende vedtægter... Generalforsamlingen afholdes på Hindsgavl Slot, Hindsgavl Allé 7, 5500 Middelfart, Fredag den 10. november kl. 08:45 – 09:45 Tilmelding foregår sammen med tilmelding til Danske Planchefers årsmøde Program og tilmelding…

8 09, 2017

Danske Planchefer Årsmøde 2017

september 8th, 2017|Afholdte aktiviteter, Årsmøder, Nyheder|Kommentarer lukket til Danske Planchefer Årsmøde 2017

Så er vi klar med 2017- udgaven af Danske Planchefers årsmøde! I de smukke rammer på Hindsgavl Slot, vil vi igen i år mødes i 2 dage for at tage pulsen på Planområdet i Danmark. Med vedtagelse af ny planlov, et væld af vejledninger under udarbejdelse og et kommunalvalg på vej er presset på os og vores medarbejdere større end nogen sinde før. Vi har derfor i år valgt at sætte fokus på vores store ansvar for andres menneskers trivsel og for at skabe arbejdspladser, hvor vores medarbejdere og vi selv både giver og henter energi. Til at folde dette emne ud sammen med os har vi inviteret nogle aktuelle og engagerede oplægsholdere – og vi skal selvfølgelig også høre sidste nyt fra både KL og Erhvervsstyrelsen. I år har vi skruet op for pladsen til debat, erfaringsudveksling og networking i programmet, det håber vi I vil sætte pris på. Vi glæder os til at se Jer alle til et godt årsmøde i Danske Planchefer!  

8 09, 2017

Indkaldelse til generalforsamling i Danske Planchefer

september 8th, 2017|Afholdte aktiviteter, Årsmøder, Nyheder|Kommentarer lukket til Indkaldelse til generalforsamling i Danske Planchefer

Hermed indkaldes der til generalforsamling i Danske Planchefer. Generalforsamlingen afholdes i forbindelse med Danske Planchefers årsmøde, som afvikles i dagene 9. og 10. november 2017. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Beretning om arbejdet i Planfaggruppen 4. Godkendelse af regnskab 5. Budget for 2018, herunder fastlæggelse af kontingent. 6. Forslag fra medlemmerne 7. Valg af formand. Foreningen opstiller nuværende formand Anja Carlslund fra Ishøj Kommune 8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter 9. Godkendelse af revisor 10. Eventuelt Forslag til dagsordenen skal fremsendes til formanden senest 4 uger før generalforsamlingen på acp@ishoj.dk Kandidat til formandsposten kan opstilles af mindst 10 medlemmer ved skriftlig anmeldelse til formanden senest 4 uger før generalforsamlingen på acp@ishoj.dk Generalforsamlingen afholdes på Hindsgavl Slot, Hindsgavl Allé 7, 5500 Middelfart, Fredag den 10. november kl. 08:45 – 09:45 Tilmelding foregår sammen med tilmelding til Danske Planchefers årsmøde Program og tilmelding…

3 07, 2017

God sommer!

juli 3rd, 2017|Nyheder|Kommentarer lukket til God sommer!

Kære Planchefer Et travlt forår har ramt planområdet, og med ikrafttrædelse af ny planlov 15. juni og Finger Plan 2017 er det velfortjent at ferien står for døren. En tak til planfaggruppen for det store arbejde, som vi ved vil fortsætte med diverse vejledninger på den anden side af sommeren. I bestyrelsen ønsker vi at styrke vores netværk i hele landet ikke mindst til gavn for planfaggruppen, der trods bred geografisk spredning, kan have brug for en livline engang imellem. Dette er en af grundene til vi har sat fokus på vores hjemmeside og overvejer hvor vi kan få en god platform med mulighed for sparring, håber at kunne fortælle mere herom i løbet af efteråret. Trods en travl tid fandt 17 planchefer dog plads til 4. og 5 maj at tage med på forårsturen til Hamborg og fik trods regn og kulde en rigtig hyggelig og spændende tur. Udover tid til at dyrke netværket viste vores guide Torben Gade os både innovative kontor- og boligbyggeri, nye anvendelser for udlevede industribygninger og storskala havneomdannelse. På turen fik vi oprettet en Facebook side: Danskeplanchefer, så bliv medlem og se billeder fra turen og del dine egne byplanoplevelser med os alle. I bestyrelsen arbejdes der nu med at få årsmødet d. 9. og 10. november på plads, traditionen tro afholdes det på Hindsgavl Slot, sæt kryds i kalenderen det vil glæde os at se jer. På bestyrelsens vegne vil jeg ønske jer alle en god sommer. Bedste hilsner Anja

3 07, 2017

Danske Planchefer årsmøde 2017

juli 3rd, 2017|Afholdte aktiviteter, Årsmøder, Nyheder|Kommentarer lukket til Danske Planchefer årsmøde 2017

Vi har nu fastlagt datoen for Danske Planchefers årsmøde 2017. Skynd dig at blokere datoerne i din kalender og glæd dig til et par inspirerende dage i netværket, den 9. og 10. november. Traditionen tro, foregår årsmødet på Hindsgavl Slot - vi glæder os til at se dig! / Bestyrelsen

5 03, 2017

Danske Planchefer – Forårsmøde 2017

marts 5th, 2017|Afholdte aktiviteter, Forårsmøder, Nyheder|Kommentarer lukket til Danske Planchefer – Forårsmøde 2017

Som udmeldt på årsmødet vil forårsmødet blive afholdt den 4. og 5. maj med tur til metropolen lige syd for landets grænse – Hamburg. Programoverblik: Bestyrelsen har i samarbejde med arkitekt og byplanlægger Torben Gade, der også vil guide os på turen, arrangeret et par begivenhedsrige dage, hvor der bliver rig mulighed for at få et byplanfagligt blik på Hamborgs forrygende udvikling, og hvor vi også får tid til at netværke. En 2-dages tur i god konferencebus, med start/slut i Kolding med overnatning i eneværelser på det gennemført miljørigtige hotel Wälderhaus i Hamburg. Faglige temaer for turen er: Plansystemet i Tyskland/Hamburg. Hamburgs situation som byregion og metropol. Storskala havneomdannelse. Byomdannelse. Nye anvendelser af udlevede industribygninger. Innovative kontor- og boligbyggerier. Bæredygtighed og klimatilpasning. Praktiske oplysninger: Pris: Deltagelse i forårsmødet 1.750 kr. incl. mad og drikke på enkeltværelse (alle priser er angivet uden moms) 4. og 5. maj 2017 - Tilmelding via menuen herover. Tilmelding senest fredag den 17. marts 2017 kl. 23:59. Tilmelding er bindende. Ved afbud efter tilmeldingsfristen, betales det fulde deltagerbeløb. Gå til program og tilmelding...