Beretning Danske Planchefer 2014/2015

 Generelt.

Igen har periodens arbejde været påvirket at den løbende debat om planloven og hvordan den kan moderniseres.

Debatten der også var et hovedemne i 2014 blev i denne periode endnu mere politisk.

Og der tegnede sig næsten en budkrig hvor vinderen var den der gav løfter om størst mulig liberalisering.

Det skyldes nok især det faktum, at et valg var under opsejling og at KL sendte borgmestrene i front med ønsket om forandringen. En proces der var godt forberedt i 2014 med det barriere katalog KL lancerede i forbindelse med økonomiforhandlingerne i 2014

Mange af vores medlemmer har sikker i løbet af perioden produceret oplæg til de politiske udvalg eller til kommunens borgmester.

Kl udgav som et led i arbejdet i marts måned ”Danmark i vækst og balance – 32 konkrete løsningsforslag for den fysiske planlægning”

Der er tale om 32 konkrete bud på, hvordan planloven, miljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven kan ændres så kommunerne mere målrettet kan sikre lokal vækst og udvikling samt en bedre balance i Danmark.

De 32 løsningsforslag var også et vægtigt input til arbejdet med planlovsanalysen.

Som vi alle ved blev der udskrevet folketingsvalg, så vi alle skulle til stemmeurnerne den 18. juni.

Også i valgkampen blev planloven et tema. Blå blok meldte klart ud med en liberalisering, f.eks. fra Eva Kjer Hansen: ” Planloven skal være lokal – Kommunerne skal bestemme mere over de lokale forhold. Planloven er alt for rigid og er ofte en hindring for vækst og aktiviteter i lokalsamfundet, lige som mange borgere oplever at den sunde fornuft er forsvundet”

Rød blok ved regeringspartiet var lidt mere afdæmpet med et udspil om ”en mere fleksibel planlov” nævnt sammen med bedre bredbånd og lavere færgetakster. Om der deri ligger noget skal jeg undlade at kommentere på

Et element i hele debatten var også detailhandlen hvor der lægges op til friere rammer for udvalgsvarebutikkerne.

Valget betød også at det igangværende arbejde med planlovsanalysen og digitalisering af lokalplaner blev sat i stå.

Gruppen der arbejde med planlovsanalysen er ikke indkaldt igen, det var jo også den forrige regerings værk mens arbejdet med digitalisering af lokalplanerne så småt er ved at komme i gang igen.

Spændende bliver det at se hvor det hele ender.

Den nye regering har allerede meldt ud at de vil se på lempelser at kystnærhedszonen og at flere kompetencer skal ligge i kommunerne.

Af regeringsgrundlaget fremgår:

”Vi vil også liberalisere planloven, så kommunerne får mere frihed. Det gælder blandt andet i det åbne land og kystnære områder. En liberalisering skal styrke udviklingen uden for de største byer og fortsat tage hensyn til natur og miljø. Regeringen vil fjerne loftet over tilla­delser til miljømæssigt bæredygtige projekter, således at alle projekter kan imødekommes, såfremt de vurderes at være miljømæssigt bæredygtige”

Her på det seneste har vi set de projekter der har fået en blåstempling og nu kan bygges tæt på vandkanten.

Og de sidste meldinger vi har hørt fra Troels Lund Poulsen som ny minister, tyder på et oplæg med meget store frihedsgrader i forhold til den nuværende kystnærhedszone og en strandbeskyttelseslinje hvor der bynært åbnes op for nye muligheder

Interessant i den forbindelse er det at DI fortsat rejser rundt og fortæller hvor vigtigt det er med god planlægning så der er størst grad af investeringssikkerhed for industrien.

 

Samarbejdet med naturstyrelsen.

Dette emne har bestyrelsen sammen med KL fulgt op på.

Siden generalforsamlingen i 2014 har der været flere forsøg på at få indkaldt til et fællesmøde med KL, Naturstyrelsen og Danske Planchefer.

Konkret var der indgået en aftale om et årligt dialogmøde med henblik på at forbedre samarbejdet.

Desværre havde vi ikke held med at få arrangeret et opfølgende møde.

Vi kom så langt at deltagerne var på plads, men længere kom vi ikke.

Årsagerne kan være mange, men ud over at omstruktureringen i Naturstyrelsen og det efterfølgende valg har haft betydning kan det desværre nok kun tilskrives at det ikke har haft højeste prioritet i styrelsen.

De sidste meldinger er dog at det vil der blive arbejdet på fremadrette, samarbejdet med kommuneren skal være bedre.

Så måske er der alligevel nogen der har hørt hvad vi sagde.

Om den nye opgavefordeling mellem ministerierne og udflytningen af statslige arbejdspladser for betydning kan kun tiden vise.

 

Forårsmødet

Vi havde i år meldt datoen for mødet ud allerede ved årsmødet. Vi ved at foråret er en travl tid, så det var vigtigt at sikre sig, at flest muligt lagde arrangementet i kalenderen.

Turen til Olso med Dan Haslev som guide var en stor succes.

De 20 deltagere fik en tur rundt i Oslo som normalt burde tage flere dage.

End ikke en kort pause til eftermiddagskaffe var der afsat, men heldigvis var der tid til et møde med vores norske kolleger, hvor de fortalte lidt om, hvordan det er at arbejde med planområdet i en by som Oslo.

Selve formen med turen, med sejladsen fra København til Oslo og retur var også med til at gøre turen speciel. Vi blev godt hjulpet at det gode vejr, men det der rigtigt betød noget var, at IT forbindelserne var så dårlige at de forskellige tablets og bærbare PCer lige så stille blev lagt væk.

Dog var der hektisk aktivitet i den nye opera i Oslo da det gik op for deltagerne, at der var gratis WiFi, men så skulle vi jo heldigvis tilbage til båden for at sejle hjem til Danmark.

Alt i alt en rigtig god tur hvor netværket fik en sjælden god lejlighed til at blive styrket

Vi fik efterfølgende to sæt billetter til et Oslo cruise som blev vundet af Bo Riis Duun og Marit Christiansen

 

Bestyrelsens opgaver.

I løbet af året har vi løbende drøftet, hvordan bestyrelsen bedst kan løfte de opgaver der ligger i foreningen.

Specielt har vi haft fokus på hvordan det kan sikres at Danske Planchefer og Planfaggruppen   får koordineret deres indsats og besvarelser, men også hvordan den løbende opgavevaretagelse kan uddelegeres så det i større omfang bliver et fælles bestyrelsesanliggende at få løfte de løbende opgaver.

Koordineringen mellem Danske Planchefer og Planfaggruppen har også vist sig at være et nødvendigt fokusområde da der nødvendigvis ikke altid er sammenfald mellem vores udmeldinger og den holdning KTC har på området.

I den kommende periode vil der derfor blive arbejdet med en mere formel uddelegering af opgaverne i bestyrelsen og samarbejdet med Planfaggruppen vil blive forsøgt styrket ved at opfordre medlemmer af Planfaggruppen til at indgå i bestyrelsen for Danske Planchefer.

 

Som en udløber af disse drøftelser har bestyrelsen også set på foreningens formål hvor der er beskrevet både en ledelsesmæssig del, men også en planfaglig del.

Af formålsbestemmelserne fremgår: ”at foreningen skal være med til at sætte aktuelle, planfaglige emner til debat blandt medlemmerne og herudover eventuelt bidrage til den offentlige debat inden for faget”

Specielt sidste del af dette område har været vanskelig at komme igennem med.

To serieøse forsøg på at få kronikker bragt i landsdækkende dagblade/medie er desværre ikke lykkedes.

Måske er vores forening , set fra pressens side, ”bare” en flok fagchefer der forsvarer deres område/kongedømmer i en debat hvor mange politikere har meldt ud med bastande holdninger og ønsker om liberalisering – nogen for en hver pris.

Der må vi nok konstatere, at det er udmeldingerne fra KTC de finder interessante.

Foreningen

Danske Planchefer er fortsat en værdifuld forening hvor medlemmerne fra næste alle landets kommuner har mulighed for at pleje netværket og sikre de vigtige kontakter.

Vi indgår også som en vigtig del af KL baggrundsgruppe, også selvom de ikke altid er helt enige med os i vores holdninger, men det sker i respekt for vores forskellige roller.

Samarbejdet med KTC kunne godt styrkes så vi fik en mere klar profil og derved også de nødvendige frihedsgrader der kunne muliggøre en lidt skarpere profilering. Så her ligger klart også en opgave for den nye bestyrelse.

 

Planfaggruppen

Beretningen fra Planfaggruppen foreligger som en selvstændig beretning.

 

På bestyrelsens vegne

Peter Bagge

Formand