Beretning Danske Planchefer 2018/2019

Det har været et aktivt år for bestyrelsen, vi glade for at dele med jer her på årsmødet. I går hørte vi Jan Ove fortælle om fremtidens planlægger, resultatet af Byplanlæggerprojektet, hvor bestyrelsen og planfaggruppen har deltaget i samarbejdsprojektet for at få flere kvalificerede planlæggere til at søge til kommunerne.

Og her i starten af november fik vi, endelig fået et medlemsnetværk på KTC, og herefter bliver vores kredsnetværk Hovedstaden Sjælland, Fyn, Nord, Midt og Syd tilknyttet.

Det har været en lang proces, der startede i 2016 med et ønske om at styrke vores netværk bl.a. ved at skærpe indsatsen på vores interne kommunikation. Nu vi oprettet og skal til at bruge det, det kræver vi alle, både i kredsene og vores fælles netværk hjælper til. I kan tilmelde jer på KTC hjemmeside, og tag det endelig med hjem i Kredsen og få alle med.

Årsmødet 2018 blev tradition tro holdt her på Hindsgavl Slot.

Vi var for første gang 54 deltagere og kan prale af, at vi i år er 56, det dejligt at så mange prioriterer at deltage og vi tror på i bestyrelsen, at det er tegn på at vores netværk bliver stærkere i disse år.

Årets tema var ledelse i bystrategisk kontekst.

Vi hørte Erik Vestergård fortælle om, hvordan vi som leder kan udvikle organisationen gennem fælles mål, delt viden og gensidig respekt og hermed øge kvaliteten af kerneopgaven, øge produktiviteten og arbejdsglæden.

Og Claus Nygaard fortalte om de nye krav til byledelse og kom med sine bud på, hvordan den offentlige institution kan gå fra reaktiv styring af drift til proaktiv udvikling.

Det var to inspirerende oplæg der efterfølgende gav en god debat i salen.

I år var der også forårstur, den gik til Esbjerg Varde, vi var 17 planchefer der havde  to skønne dage i vest.

Vi besøgte både turistattraktioner, så på byfornyelse samt strand og havneprojekter. Vi overnattede på skønne Henne Mølle Å Badehotel, hvor vi efter en tur til vandet havde en hyggelig aften med en skøn middag. Igen tak til Esbjerg og ikke mindst Varde for et virkelig fint arrangement.

Vi siger tak for i år og glæder os til at arbejde med en fortsat udvikling af vores forening.

På bestyrelsens vegne

Anja Carlslund
Formand

Du kan se formandens præsentation her