Tak for et godt årsmøde i november, det var dejligt at se så mange af jer.

Vi måtte i bestyrelsen sige farvel til Karina (Ikast-Brande) der efter ni års indsats i overensstemmelse med vores vedtægter stoppede, endnu en stor tak for dit arbejde. Til gengæld sagde vi pænt goddag til de to nye suppleanter Pernille (Sønderborg) og Lotte (Næstved).

Referat fra generalforsamlingen og formandsberetningen ligger nu på hjemmesiden.

Næste år har vi skruet forventningerne til årsmødet op og reserveret 50 værelser, traditionen tro på Hindsgavl Slot.

Årsmødet afholdes den 15. og 16. november 2018, så sæt kryds i kalenderen så vi mødes der.

På bestyrelsens vegne vil jeg ønske jer alle en god jul og et godt nytår.

Bedste hilsner Anja