Det andet store emne der der har præget arbejdet er digitaliseringen af lokalplaner, og arbejdet med at få et fælles digitalt lokalplanværktøj som skal bruges af alle kommuner.

Det viste sig at KL havde indgået en økonomiaftale der forudsatte dels, at alle eksisterende lokalplaner blev digitaliseret efter en meget primitiv model, dels at der blev udarbejdet et nyt fælles digitalt lokalplanværktøj. Aftalen betød at der var en forventning om at der kunne hentes betydelige besparelser i kommunerne gennem en efterfølgende effektivisering af byggesagsbehandlingen.

Første klods der skulle skubbes af vejen var at få overbevist KL om, at det ikke var muligt at digitaliseret de eksisterende lokalplaner. Ved fælles indsats med planfaggruppen lykkedes det til sidst. Næste fase som der arbejdes på er et nyt digitalt lokalplanværktøj.

Her er den store udfordring at undgå at fokus alene er på hvordan det kan sikre en mere effektiv byggesagsbehandling. Lokalplanerne skal også fremadrettet kunne sikre kvaliteten af det byggeri, der opføres og de arealer der anlægges. Vi kan ikke klare os med et værktøj der alene fastsætter byggelinjer, bebyggelsesprocenten samt højder og drøjden.

En procentsats for hvor meget glas den skal indgå i en facade siger intet om den arkitektoniske kvalitet lokalplanen skal sikre.
Med en vækst- og effektiviseringsdagsorden er der lagt et massivt pres som fordrer en solid og vedholdende indsats.