I forlængelse af ændringerne i Danske Planchefers bestyrelse efter generalforsamlingen i november 2015 blev det besluttet at Lisbeth Errboe Svendsen overtog formandsposten i KTCs Planfaggruppe. Danske Planchefer indgik i 2010 en associeringsaftale med KTC således at Danske Planchefer som forening foretager sin interessepåvirkende aktivitet ved at bemande KTC faggruppen.
I 2010 blev faggruppen dannet ved at eksisterende kommunale netværk rundt i hele landet blev bedt om at udpege en repræsentant til faggruppen. Siden da var der sket udskiftninger løbende. Men gruppen var også blevet mindre, hvad der er uhensigtsmæssigt i forhold til at give interesse-arbejdet en bredde geografisk, mht. by-størrelser, mht. rammevilkår generelt og også i forhold til at klare arbejdsopgaverne i gruppen. Bredden i gruppen er væsentlig for at give gruppens udsagn vægt og validitet.
Derfor blev der i januar 2016 skrevet ud til alle medlemmer af Danske Planchefer med opfordring til at melde sin interesse for deltagelse i gruppen. Gruppen blev derefter fornyet så den består af i alt 16 medlemmer ud over formanden, spredt geografisk i hele landet.
Gruppen samledes derefter i forbindelse med KTCs faggruppekonference ultimo januar 2016. Her blev en mødeplan for hele året lagt, med fire møder i januar, maj, september og november.
September-mødet blev på grund af høringen af planlovsforslaget konverteret til et høringsmøde, hvor også Danske Planchefers bestyrelse var inviteret til gennemgang af Planlovsforslag og det tilhørende lovforslag om ændringer i Naturbeskyttelsesloven ved de respektive styrelser.
Faggruppen har afgivet et omfattende høringssvar om planlovsforslaget, som så har ligget til grund for KLs høringssvar om lovforslaget. Dertil er der givet input til et svar fra KLs indledende svar om økonomisk høring.
Herudover har det i løbet af året været høringer om lovændringer vedr. flygtningeboliger, vedr. input til KL til drøftelser af nye muligheder på campingpladser, om ny bekendtgørelse vedr. byudvikling versus grundvandsbeskyttelse, om lovændringer vedr. støtteordninger til vedvarende energi, og senest om bekendtgørelse vedr. VVM. SÅ gruppen har haft et travlt og produktivt år, og mange gode diskussioner på de afholdte møder.
Tak for indsatsen til faggruppemedlemmerne i 2016.
Nedenstående om planfaggruppens faglige arbejde indgår i KTCs samlede årsberetning 2015/2016, som er udgivet med oktober-nummeret af foreningens blad ”Teknik og Miljø”:
PLANLÆGNING
PLA-faggruppen har, indenfor de seneste to år, haft stor fokus på planlovsændringerne. I juni 2016 blev der endelig indgået en politisk aftale.
-Vi venter stadig på at få lovteksterne i høring. Fra KTC-faggruppens side har vi været dybt involveret i alle de faglige spørgsmål, ændringerne af planloven vil medføre. Vi er især optagede af, at det skal blive et fleksibelt og lokalt funderet redskab, der bliver resultatet af lovændringerne, forklarer faggruppeformand Lisbeth Errboe Svendsen.
Områder med særlige drikkevandsressourcer
Udover planlovsændringerne har faggruppen i første halvår været involveret i SVANAs nye administrationsgrundlag vedr. byudvikling i områder med drikkevandsinteresser. Hidtil har området været reguleret via retningslinje 40 og 41 i vandplanerne, og den tilhørende trinmodel, men med vandplanernes ophævelse forsvandt trinmodellen.
-PLA-faggruppen har, i samarbejde med repræsentanter for miljøfaggruppen, påvirket det nye administrationsgrundlag, og er tilfredse med, at det er langt enklere og mere evidensbaseret end det gamle, og at det giver øgede muligheder for lokalt i kommunerne at afveje drikkevandsinteresserne sammen med alle de andre interesser, vi varetager, udtaler Lisbeth Errboe Svendsen og konkluderer:
-Det har i det hele taget været et stor succes med det nye administrationsgrundlag for byudvikling i områder med drikkevandsinteresser. SVANA har været meget lydhøre og der har været en forbilledlig proces i den nedsatte arbejdsgruppe med repræsentanter fra 3 styrelser, KL og KTC.
Digitalisering
Et tredje vigtigt indsatsområde har været digitalisering af planområdet. Det er ikke mindst aktualiseret af SKATs ønsker om at få et digitalt og mere validt register over data relateret til ejendomsbeskatningen. Det er en stor udfordring, at SKAT tror, lokalplanerne kan standardiseres. Vi mener, at planlægning også fremover skal være fleksibel og lokalt funderet, og ikke kan fastlåses pga. SKATs behov for at kunne digitalisere ejendomsvurderingerne. Planlægning er et lokalpolitisk og ikke nationalpolitisk eller økonomisk instrument, hvor behovet, set fra kommunerne, er øget fleksibilitet frem for mere central styring.
Fokus fremover
Ifølge faggruppen går det, set fra kommunernes perspektiv, godt på planområdet. Der planlægges lokalt, under involvering af interessenter og borgere, i takt med at samfundet udvikler sig, som følge af de økonomisk muligheder og lokalsamfundets behov.
Overordnet set er faggruppen dog bekymret for, at planloven i den generelle debat er blevet så forhadt.
– Vi er overbeviste om, at modstanden imod planloven især har sit afsæt i en række detaljer, hvor staten har villet detailregulere og kontrollere de lokale initiativer. Denne centralisering er i den grad lagt for had, og har præget debatten. Vi frygter, at det har skabt så stor modstand, at man risikerer at smide barnet ud med badevandet. På den anden side er vi spændte på at se den nye lovtekst, og vi vil lægge os i selen for at få et forbedret samarbejde med de relevante styrelser om plantilsynet fremover, hvor den nye lovtekst jo også bliver det nye fælles udgangspunkt for dialog, forklarer Lisbeth Errboe Svendsen.