Regler, netværk, faglighed og regler
Danske Planchefer holdt årsmøde på Hindsgavl Slot og fik krydret de faglige diskussioner med en omgang poetisk rap-satire
Tekst: Jakob Fälling
”Det handler om planloven,
og det er ik’ for sjov.
Og grøn vækst, kompetencer og viden.
…er det ikke nogle diffuse plusord alle bruger, hele tiden?
”Rapperen Per Vers sluttede førstedagen på Danske Planchefers årsmøde af med et brag af en rap, ni minutters improvisation over emner og ord, som han havde suget til sig under mødet. Mødet blev holdt på Hindsgavl Slot, hvor godt 50 planchefer fra hele landet deltog.
Desværre var KLs konsulenter forhindret i at deltage som annonceret, men i stedet orienterede Anne Justesen, udviklingskonsulent i Region Midtjylland, om de regionale udviklingsplaner. Hun forklarede, hvilke berøringsflader, de regionale planer efter hendes opfattelse har med kommunernes planer. Anne Justesen tegnede fællestemaerne op i alle landets regionale udviklingsplaner – Klima & Miljø, Infrastruktur og Mobilitet, Bæredygtig Vækst samt Sundhed og Uddannelse – og gennemgik, hvilke overskrifter de enkelte regioner har valgt at fokusere nærmere på.
Hun markerede klart, at regionernes planlæggere har kompetencer og ressourcer til at bistå kommunerne med nogle af de analyser, som kommunernes egne planafdelinger ikke har kræfter til at løfte i det daglige.
Ændring i Naturstyrelsen
Sanne Kjær, kontorchef i Naturstyrelsen, orienterede om Naturstyrelsens flytning og nye organisering. Hun berørte den igangværende proces omkring Kommuneplan 2013, og det affødte flere spørgsmål. Endelig tog hun fat på det nye forslag til ændring af planloven. Et forslag, der på dagen var mindre end en uge gammelt.
Sanne Kjær kaldte lovforslaget en tilbagerulning af den tidligere regerings planlovsændringer, og forklarede i store træk, hvilke fornyelser, lovforslaget indeholdt:
-De 29 yderkommuner, der hidtil har haft særregler på en række områder, har ikke længere denne særstatus. I stedet lægges der op til, at kommunerne selv kan udpege distrikter, der er vanskeligt stillede og som derfor kræver særlige vilkår for udvikling. Det kan være områder, hvor der er tilbagegang i befolkningstal og/eller i beskæftigelse – dog må der ikke være pres på arealressourcerne. Den sidste del af definitionen sikrer, at opland til større byer samt eksempelvis områder, som er udpeget til vindmøller, ikke åbnes for ny bebyggelse/nye formål.
- I de vanskeligt stillede landdistrikter bliver der mulighed for at etablere erhverv eller boliger i overfløddiggjorte bygninger, det være sig landbrugsbygninger, skoler, mejerier eller små fabrikker.
- Miljøministerens hjemmel til at give særlige tilladelser til store udvalgsvarebutikker i mellemstore byer ophæves, og kun store byer, over 40.000 indbyggere, kan planlægge for store udvalgsvarebutikker over 2.000 kvm.
- Det bliver muligt at etablere antenner til mobilkommunikation på eksisterende master, siloer og høje skorstene uden at der skal udstedes landzonetilladelse.
- Der etableres et planlovsrejsehold, som kan assistere kommunerne i konkrete sager.
- Der afholdes en kystkonference, hvor udviklingen de kystnære områder er til debat.
Endelig afslørede Sanne Kjær, at den reviderede fingerplan er på trapperne og forventes i høring cirka midt i januar.
Formand for Danske Planchefer, Karina Kisum Jensen, orienterede om KTCs planfaggruppes arbejde og opfordrede flere medlemmer til at stille op til det høringsberettigede forum, der både giver indflydelse, interessante faglige diskussioner og et godt netværk. Gruppen har fire årlige møder og afleverer høringssvar på lovforslag til KL. Formanden for Danske Planchefer er samtidig formand for KTCs planfaggruppe.
Meta-trippellags-regel-festival
Da Per Vers til slut indtog scenen, forklarede han, at han aldrig havde hørt så meget om regler (og regler om regler), og han kaldte årsmødet en ”meta-trippellags-regel-festival”. Alligevel havde han følgende klare billeder med sig til forsamlingen:
”Min nabo nede ved bordet var fra Vejle,
og de er frikommune, så de har lov til at fejle.
Det har de andre ikke, de skal følge dydens smalle sti
Jeg forstår godt hvis I råber, ”Må vi også være fri?”
Henrik han kom med et pessimistisk stempel:
”Jeg lover dig, loven bliver aldrig mere simpel”.
Det ikke fordi at han klager
Han vil bare kringle udenom, som om han var bager.
Det er ikke fordi, at der er noget vi skal ha’ hævnet.
Vi vil bare lige ku’ snige os uden om Naturklagenævnet.”
Behov for ændring af planlægning
På anden dagen lagde vi ud med et oplæg fra Esben Haarder Paludan fra Roskilde Kommune om innovativ plankultur. Esben fortalte om, hvor svært det er at ændre på den kultur vi har, når vi planlægger. En række kommuner deltog i dette projekt med forskellige udfordringer omkring det at tænke i nye baner i planlægningen. Alle kommunerne havde til fælles, at de fandt, at der er indtruffet en tidsalder, hvor planlægningen måske ikke helt kan leve op til det der er dens formål, og derfor gav de sig i kast med at tænke planlægning på en ny måde.
Nogle af pointerne var, at vi alle sammen godt kan genkende, at der er en anden tid og vi bliver nødt til at gøre noget andet end vi plejer, men at det er meget vanskeligt. Det er også en pointe, at de ændringer der skal ske, skal ske med medarbejdernes medvirken og ledelsens fulde opbakning.
Endelig er det også nødvendigt, når man prøver at ændre en kultur, så at gøre det på opgaver som er overkommelige, som er noget man skal lave alligevel og fastsætte meget klare rammer for ”nytænkningsprojektet” f.eks. tidsforbrug, opgavens omfang, kvalitet m.v.
Ændring af vaner og kultur
Som underbygning af hvor svært det er at lave om på vores vaner og kultur kom Organisationskonsulent Henrik Skovdal med et meget aktiverende oplæg om, hvordan hjernen fungerer, og hvorfor det er så vanskeligt at gøre ting på nye måder, og hvad der egentlig skal til for at gøre ting på nye måder.
Vi fik indblik i hvordan vi ikke skal tro på det vi sanser, fordi vores hjerne snyder os. Mennesket er meget afhængigt af, at vi tillægger ting vi ser den erfaring vi har. Erfaringen fortæller os hvad vi ser, uanset at det ikke er det som faktisk sker. Vi fik indblik i hvordan vores hjerne – den hurtige, som reagerer på rygmarven og den langsomme, den logiske som sætter vores tankeprocesser i gang, og at forandringer gør, at vi ikke kan anvende den hurtige, fordi der sker ukendte ting, som er uforudsigelige, som vi kan tage på rygmarven.
Vi bliver utrygge når vi skal anvende den langsomme, vi skal tænke os om, det er vi ikke glade for – vores hjerne er doven! Og vi skal anstrenge os når tingene ikke er genkendelige. Vi fik levende beviser ved nogle små forsøg vi lavede sammen, hvordan hjernen spiller os et puds.
Meget interessant og pointen er, at når vi laver forandringer for vores medarbejdere, så sender vi dem ud i usikkerhed og gør alting vanskeligt for dem. Derfor er opfordringen at sikre genkendelighed og sende lidt nyt ud af gangen. En anden pointe er, at vi som ledere skal arbejde med evnen til at kontrollere os selv, vores impulser for at være gode ledere.
Brændende ønske bedre end brændende platform
Til slut rundede Hanne Lykke fra COK af med hvordan vi skal motivere vores medarbejdere med positiv energi og at det er vigtigt at sætte fokus på et brændende ønske – det er bedre end en brændende platform. Hellere arbejde for noget man ønsker sig, end noget man ønsker sig væk fra.