Generelt
Bestyrelsens arbejde har i perioden været præget af den debat om Planloven, der foregår både i kommunerne og i Folketinget. En debat, der selvom den reelt er meget fagspecifik på grund af politiske holdninger til emmet, også er synlig i de almindelige medier.
Overskriften er oftest noget i lighed med Planloven hæmmer vores udvikling – at planloven forhindrer vækst.
Arbejdet foregår på flere fronter: Dels er planfaggruppen meget aktiv i KTC regi, mere herom i den særlige del af beretningen fra Planfaggruppen; dels er bestyrelsen i en løbende dialog med KL om, hvad der reelt ligger bag de kommunale ønsker om større frihedsgrader.
Der ligger også en stor opgave i at fastholde nødvendigheden af en planlov, som lægger rammer for den kommunale udvikling i et bæredygtigt og langsigtet perspektiv. Det giver erhvervet en investeringssikkerhed de efterspørger. Samtidigt ligger der et meget væsentligt arbejde at slå fast, at det ofte ikke er planloven, men andre forhold der kan sætte en begrænsning, f.eks de meget stramme regler for støj eller andre regler funderet i anden lovgivning.
Den fælles interesse er at få smidiggjort de mange processer og få en større grad af kommunal frihed. Rammerne skal dog fortsat være en planlov, der sigter på at varetage en fælles interesse i at benytte, men også i stor grad at beskytte. Der er dog ingen tvivl om, at der er et kommunalt politisk ønske om en mere generel lempelse.
Det er i den sammenhæng meget interessant at DI i deres pjece om planlægning netop peger på, at god planlægning sikrer deres medlemmer ved at give en garanti for, at de kan udvikle deres virksomhed. De har faktisk ikke et ønske om lempelser med større risiko for hovsaplanlægning der tilgodeser enkeltprojekter.
Digitalisering af lokalplaner
Det andet store emne der der har præget arbejdet er digitaliseringen af lokalplaner og arbejdet med at få et fælles digitalt lokalplanværktøj, som skal bruges af alle kommuner.
Det viste sig at KL havde indgået en økonomiaftale, der forudsatte dels, at alle eksisterende lokalplaner blev digitaliseret efter en meget primitiv model, dels at der blev udarbejdet et nyt fælles digitalt lokalplanværktøj. Aftalen betød, at der var en forventning om, at der kunne hentes betydelige besparelser i kommunerne gennem en efterfølgende effektivisering af byggesagsbehandlingen.
Første klods der skulle skubbes af vejen var at få overbevist KL om, at det ikke var muligt at digitaliseret de eksisterende lokalplaner. Ved fælles indsats med planfaggruppen lykkedes det til sidst. Næste fase som der arbejdes på er et nyt digitalt lokalplanværktøj.
Her er den store udfordring at undgå at fokus alene er på hvordan, det kan sikre en mere effektiv byggesagsbehandling. Lokalplanerne skal også fremadrettet kunne sikre kvaliteten af det byggeri, der opføres og de arealer der anlægges. Vi kan ikke klare os med et værktøj der alene fastsætter byggelinjer, bebyggelsesprocenten samt højder og drøjden.
En procentsats for hvor meget glas den skal indgå i en facade siger intet om den arkitektoniske kvalitet lokalplanen skal sikre.
Med en vækst- og effektiviseringsdagsorden er der lagt et massivt pres som fordrer en solid og vedholdende indsats.
Samarbejdet med Naturstyrelsen
På sidste årsmøde blev debatten med Naturstyrelsens repræsentant meget kontant og direkte.
Emnet var et dårligt samarbejde og der blev skudt med skarpt i debatten.
Efterfølgende drøftede vi sagen med KL på et møde den 20. januar 2014 og de havde også fået tilbagemeldinger på et dårligt samarbejde med Naturstyrelsen.
Aftalen blev at DP kontaktede Naturstyrelsen og bad om et møde. Kontakten til Naturstyrelsen resulterede i, at der blev afholdt et møde den 24. april 2014.
Vi fremførte vores synspunkter, men Naturstyrelsen kunne ikke genkende det billede, vi havde fået og mente, at der generelt var et fint samarbejde mellem kommunerne og Naturstyrelsen.
De tog udgangspunkt i det kodex for samarbejde mellem staten og kommunerne på miljøområdet, der er udarbejdet i samarbejde med KL efter kommunesammenlægningen. Kodexet er fra 2013.
Så et ønske om et samarbejde om udarbejdelse af et nyt kodex, kunne de ikke se et behov for. Aftalen blev at der skulle afholdes mindst et årligt dialogmøde, og at DP skulle se om det var muligt, at konkretisere de samarbejdsproblemer der var blevet påpeget.
Efter aftale med KL igangsatte vi en spørgeskemaundersøgelse.
Resultatet var, at kun 6 kommuner vendte tilbage med eksempler på dårligt samarbejde, hvorfor bestyrelsen har vurderet, at der ikke er et grundlag for at forfølge sagen yderligere.
Dialogmødet følger vi selvfølgeligt op på, så må vi se hvor langt vi kan komme ad den vej.
Samtidigt er der sket en omstrukturering i Naturstyrelsen, måske får den også indflydelse.
Forårsmødet
Forårsmødet, som var planlagt til at finde sted i Ballerup, blev desværre aflyst pga. for få tilmeldinger.
Temaet for mødet var ”Tryghed og mindre kriminalitet via byplanlægning”.
Det var vores opfattelse at der var tale om et passende tema og dagen indeholdt både teori og praksis med tur ud i problemområder.
Efterfølgende bad vi om jeres kommentarer til indhold mv. og hvorfor mødet ikke var prioriteret.
Den årsag flest angav var, at der desværre ikke var tid. Foråret er en periode med flere større konferencer og møder – derfor havde man valgt at prioritere anderledes.
Det betyder at vi i 2015 vil lave et noget anderledes forårsmøde hvor det nordiske samarbejde kommer i fokus.
En del af mødet vil blive henlagt til Oslo og der arbejdes på at vores norske kolleger bliver en væsentlig del af mødet.
Nordisk samarbejde
Vi har valgt at gå ind i et medlemskab af Nordic Planning Comitee, og i den forbindelse betale for de omkostninger, der er ved medlemskabet.
KTC har meddelt, at de ikke ser sig i stand til at afholde udgiften, men i bestyrelsen har vi vurderet at området er så væsentligt, at vi er gået ind i arbejdet.
Tine Christiansen og Bo Riis Dunn repræsenterer foreningen, og der har været afholdt et møde på Island i november 2013.
På det møde blev kommissorium og arbejdsprogram udarbejdet. Det overordnede formål er erfaringsudveksling på tværs af de nordiske lande.
De danske indlæg var om kommunesammenlægningen, foreningen og KTC. Andre emner var hvordan man kan arbejde med byernes liv gennem belysning i de mørke måneder, havnebyer og støj, herunder den udfordring det giver for en by at have færger i midtbyen.
Ud over mødet på Island har der været afholdt to telefonmøder.
Forslaget om en anden form på vores forårsmøde er en udløber af arbejdet i Nordic Planning Comitee. Vi har som mål allerede nu at begynde at høste frugten af et tættere nordisk samarbejde.
Ny hjemmeside
KTC har truffet en beslutning om at ændre på deres hjemmeside og hele det koncept der ligger bag.
En konsekvens af det var, at også Danske Planchefer enten skulle finde en anden til at drive hjemmesiden eller sammen med KTC sætte gang i at udvikle en ny hjemmeside til den nye platform.
Bestyrelsen besluttede, at afsætte midlerne til en ny hjemmeside og samtidigt blev der arbejdet med en modernisering af vores logo.
Hjemmesiden blev lidt forsinket sat i drift umiddelbart før efterårsferien og bestyrelsen håber, at den lever op jeres forventninger.
Funktionaliteterne er langt bedre end på den gamle og der er også taget hensyn til brugere at tablets mv.
Der er nok også behov for justeringer, men dem tager vi hen ad vejen.
Beretning fra Planfaggruppen
Årsberetningen fra planfaggruppen ligger som et selvstændigt dokument på Danske Planchefers hjemmeside.