Udvikling eller afvikling – er det to sider af samme sag?
Cirka 20 planchefer deltog, stemningen var god og der var stor diskussionslyst. Tak for det, til alle jer som deltog.
Vi begyndte dagen med at blive budt velkommen af foreningens formand Karina Kisum Jensen. Hele Danmark, men også Europa står midt i en krisetid, og uanset hvilken størrelse kommune eller by man arbejder med, hvordan planlægger man inden for de rammer?
Det blev en meget spændende dag med et fint sammensat og varieret program, som gav os 5 meget spændende og forskellige oplæg samt en god gåtur i dejligt vejr i Korsør by.
Danske Planchefers Forårsmøde d. 11. maj 2012
Tine Christiansen, planchefen i Slagelse Kommune lagde ud med et oplæg om Korsør by. Hvordan planlægger man for en by, hvor luften er gået ud af udviklingen. Færgehavnen er lukket, toget går 3 km udenfor byen, men der er trods alt nogle arbejdspladser i byen, om end ikke i det omfang man måske engang havde forestillet sig.Det er for tidligt at sige noget om, hvordan det går Korsør som følge af den nuværende planlægning. Drøftelsen handlede om, hvordan man finder en bys identitet og hvordan arbejder man realistisk med byens situation. Dels i byens egne øjne, men også i politikernes øjne og i forhold til de andre byer i Slagelse kommune.
Sociolog Henrik Dahl, tog over og indviede os i megatrends i byudviklingen. Pointen var, at det ikke er planlægning, der sikrer, at der sker en udvikling i en by. Men hvad er det så? Det er dels at byen skal ligge det rigtige sted i forhold til den infrastruktur der bygges. Der skal være et stærkt erhvervsliv. Der skal være uddannelsesinstitutioner i byen, og der skal være en fælles opfattelse af, hvad der er byens langsigtede interesse. Der skal være et netværk af organisationer, erhvervsliv, byråd m.fl. som trækker i samme retning. Alt dette peger på, at det i højere grad er en række decentrale aktører der forfølger deres mål og så udvikler tingene sig. Det er ikke planlagt. Men det vigtigste i denne sammenhæng er byens evne til at knytte an til alle disse ovennævnte kræfter og sætte fra til en positiv udvikling, der virkelig rykker. Konklusionen var da også, at det bestemt ikke er byggeri af kulturhuse, der giver vækst og aktiviteter i en by, og det vigtigt at have modet til at prioritere indsatsen bestemte (få) steder i kommunen.
Sanne Kjær, kontorchef fra Naturstyrelsen gennemgik de kommende ændringer og det fokus som Naturstyrelsen har for tiden. Det er ikke gået sporløst hen over ministeriet, at folketinget har fået en ny regering, og der er sat en lang række tiltag i gang. Her nævnes blot nogle få; nye krav til kommuneplanerne 2013, Naturstyrelsen tager fat på arbejdet med det åbne land i kommunerne, der er stort fokus på vindmøller, både dem på land og til vands, de små husstandsmøller og supervindmøllerne, natura 2000 planerne bliver fulgt nøje, mulighederne for at arbejde med lokalplanerne bliver moderniseret en anelse og endelig kommer der nogle flere notater om fortolkning af bl.a. opsætning af solceller. Sanne Kjær opfordrede til at kommunerne orienterer sig i notaterne og oversigten over statslige interesser på Naturstyrelsens hjemmeside www.naturstyrelsen.dk
Efter frokost gik vi en tur rundt i et solbeskinnet Korsør. Guiden var Tine Christiansen. Vi så noget gammelt, noget forfaldent, noget renoveret, noget nyt, noget meget smukt og noget mindre smukt.
Derefter fortalte Paya Hauch Fenger, projektleder fra Odsherred kommune om, hvordan en landsby i Odsherred Kommune, Hørve, blev vendt fra at være en landsby, som ikke troede den havde ressourcer, til en landsby, som vidste den havde ressourcer og kunne fortælle historien om det. Resultatet blev, at borgerne tog ejerskab for deres egen by, og det som borgerne besluttede og fremlagde for kommunen bliver realiseret. Det er en stor udfordring for den planfaglige stolthed og viden, at borgerne kan have et andet æstetisk syn og ønsker om, hvad der skal stå i en by. Men den planfaglige tilgang var i dette tilfælde også en af årsagerne til at tidligere møder og forsøg på udvikling af byen var gået galt. I de tidligere situationer arbejdede man med, at fagligheden skulle have ejerskab til byens udvikling frem for denne metode, hvor man endte med at sikre ejerskabet hos borgerne, med den planlægning, som det så har til følge.
På afbud fra Overborgmester Anker Boye kom chefarkitekt Jannik Nyrop, fra bystrategisk stab i Odense Kommune. Jannik Nyrop lagde sine betragtninger meget op ad Henrik Dahls. Det som er vigtigt for byer i deres udvikling, er et velkonsolideret erhvervsliv, aktive borgere, foreninger, organisationer m.v. men byen skal også ligge godt infrastrukturelt, have talent, viden og rammer, som byen formår at udnytte på den rigtige måde på det rigtige tidspunkt. Jannik Nyrop kom også lidt ind på, hvad det er som kommunen skal gøre i rette tid – byerne vise sig dér hvor investorerne er. Det betyder, at kommunen skal promovere sig selv overfor erhvervslivet, hvilke planer har vi og hvad er mulighederne for en erhvervsvirksomhed hos os. Det betyder, at skal være skarpe i planstrategierne, hvor vi skal vise mod ved at koncentrere vores indsats bestemte steder, vi kan ikke investere i alle områder på en gang. Måske skal vi arbejde endnu mere intensivt med midlertidighed, lave livsstilsanalyser, for at afdække hvem der ville bruge vores planlagte områder og for at vide mere om, hvad det er borgerne ønsker sig. Og ikke mindst – vi skal få erhvervslivet med i planlægningen af erhvervsområderne i kommunen, det vil styrke områderne væsentligt. Og endelig skal vi i højere grad samarbejde med nabokommunerne.
Karina Kisum Jensen, planchef i Ikast-Brande Kommune sluttede af med en tak til alle deltagerne og oplægsholderne, og en påmindelse om at reservere tiden til årsmødet d. 22. og 23. november på Hindsgavl.