Indkaldelse til Danske Planchefers generalforsamling 2023

Generalforsamlingen afholdes i forbindelse med foreningens årsmøde på Hindsgavl Slot Hindsgavl Allé 7, 5500 Middelfart, fredag den 17. november 2023 kl. 08:45-9:45

Dagsorden i henhold til vedtægterne:

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Beretning om arbejdet i Planfaggruppen
  4. Godkendelse af regnskab
  5. Forslag til vedtægtsændringer
  6. Budget for 2024, herunder fastlæggelse af kontingent
  7. Forslag fra medlemmerne
  8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
  9. Valg af formand
  10. Godkendelse af revisor
  11. Eventuelt

Ad. Punkt 5. Forslag til vedtægtsændringer:

Gældende vedtægter:

§4 Medlemmer
stk. 1 
Som medlemmer i foreningen optages planchefer og ledere/chefer i tilsvarende stillinger i danske kommuner og regioner. Ved planchef forstås en person, der

  • har fagligt ansvar for hele eller dele af kommunens fysiske planlægning og udvikling, for eksempel kommuneplan, lokalplaner, byomdannelse og anden form for planlægning i henhold til planloven, eller har fagligt ansvar for hele eller dele af den regionale udviklingsplan
  • har personaleansvar
  • organisatorisk er placeret på niveau som afdelingsleder, fagcenter-chef, leder af stabsfunktion eller tilsvarende med direkte reference til direktionen eller som sektionsleder, teamleder eller tilsvarende med fagligt og personaleledelsesmæssigt ansvar og direkte reference til afdelingsleder eller lignende.

stk. 2
Planchefer i stat og regioner kan deltage i foreningens årsmøder og halvårsmøder.

§7 Generalforsamling
stk. 3
Generalforsamlingen skal omfatte:

  1. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer og mindst 2 suppleanter

§9 Bestyrelsen
stk. 1
Foreningens bestyrelse består af formanden og 4 bestyrelsesmedlemmer. To medlemmer afgår hvert år efter tur.

Forslag til vedtægtsændringer 2023

§4  Medlemmer
stk. 1
Som medlemmer i foreningen optages planchefer og ledere/chefer i tilsvarende stillinger i danske kommuner. Ved planchef forstås en person, der

  • har fagligt eller ledelsesmæssigt ansvar for hele eller dele af kommunens fysiske planlægning og udvikling, for eksempel kommuneplan, lokalplaner, byomdannelse og anden form for planlægning i henhold til planloven,
  • organisatorisk er placeret på niveau som afdelingsleder, fagcenter-chef, leder af stabsfunktion eller tilsvarende med direkte reference til direktionen eller som sektionsleder, teamleder eller tilsvarende med fagligt og ledelsesmæssigt ansvar og direkte reference til afdelingsleder eller lignende.

§7  Generalforsamling
stk. 3

Generalforsamlingen skal omfatte:

  1. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter så bestyrelsen er fuldtallig

§9 Bestyrelsen
stk. 1
Foreningens bestyrelse består af formanden og 5 bestyrelsesmedlemmer.
_____________________________________________________________________________

Forslag til dagsordenen skal fremsendes til formanden senest 4 uger før generalforsamlingen på heaag@vejle.dk.

Tilmelding foregår sammen med tilmelding til Danske Planchefers årsmøde.

Gå til program og tilmelding…