Så er vi klar med 2017- udgaven af Danske Planchefers årsmøde!
I de smukke rammer på Hindsgavl Slot, vil vi igen i år mødes i 2 dage for at tage pulsen på Planområdet i Danmark.
Med vedtagelse af ny planlov, et væld af vejledninger under udarbejdelse og et kommunalvalg på vej er presset på os og vores medarbejdere større end nogen sinde før.
Vi har derfor i år valgt at sætte fokus på vores store ansvar for andres menneskers trivsel og for at skabe arbejdspladser, hvor vores medarbejdere og vi selv både giver og henter energi.
Til at folde dette emne ud sammen med os har vi inviteret nogle aktuelle og engagerede oplægsholdere – og vi skal selvfølgelig også høre sidste nyt fra både KL og Erhvervsstyrelsen.
I år har vi skruet op for pladsen til debat, erfaringsudveksling og networking i programmet, det håber vi I vil sætte pris på.
Vi glæder os til at se Jer alle til et godt årsmøde i Danske Planchefer!