Nytårshilsen Danske Planchefer 2019

Kære planchef

I november holdt vi vores årsmøde på Hindsgavl med rekord deltagelse og et program, som i år var meget planfagligt. Det gav nogle gode diskussioner om planloven, om kvaliteten i planlæggeruddannelser og ikke mindst en spændende og levende debat om, hvem der reelt bestemmer byudviklingen. Underholdende og tankevækkende – provokerende for nogen – var Rune Kildens oplæg om, hvordan han arbejder som byudvikler, og hvordan han ser på samarbejdet med kommunerne.

En stor tak skal lyde til Anja Carlslund for sin engagerede og veloplagte indsat som formand for vores forening. Med Anja ved roret har vi bl.a. fået flere medlemmer med til årsmødet og fået vores
medlemsnetværk på KTC’s hjemmeside!

Et nyt og ubrugt år venter – sikkert allerede godt fyldt op med møder og faste opgaver for de fleste af os. Det er lidt ligesom med budgetterne. Der er kun nogle få procenter at arbejde med – resten er bundet. Så de få frie timer, vi selv kan bestemme over, skal bruges klogt – og helst også sjovt. Vi vil i den nye bestyrelse ydmygt stræbe efter, at de timer I bruger sammen med os og andre gode planchefkollegaer er uundværlige.

En våd jul venter! Måske i mere en én forstand. Og man skal ikke være spåmand for at forudse, at næste år planfagligt kommer til at stå i klimaet tegn. Evaluering af planloven vil også være et vigtigt tema. Det vender vi helt sikkert tilbage til.

God jul og et fornøjeligt nytår.

Henrik Børsting Aagaard
Formand for Danske Planchefer
(Tak for valget som ny formand)