Om Danske Planchefer

Danske Planchefer er en forening for ledere, der har ansvar for planlægning af byerne og det åbne land i danske kommuner og regioner.

Videndeling, udsyn og netværk bliver stadig vigtigere for en offentlig leder. Det gælder nok i særlig grad for planchefer, for i den kommunale organisation har man typisk ingen eller kun meget få lederkolleger inden for sit fag. Derfor er der behov for netværk på tværs af kommunerne.

I Danske Planchefer har vi både faget og lederrollen til fælles og kan derfor bruge hinanden til sparring, videndeling og inspiration – om faglige emner, ledelse og organisation.

På årsmødet i november har vi oplæg, debat og kollegialt samvær. Hvert andet år har vi i foråret en studietur og der holdes særlige temamøder efter behov. Foreningen yder desuden tilskud til arrangementer af mere lokal karakter, hvor mindst tre kommuner går sammen og arrangerer et fyraftensmøde, danner en lokal netværksgruppe eller andet. I det daglige kan man bruge sine kontakter til at hente gode råd og udveksle erfaringer om konkrete problemstillinger. For at få adgang til medlemsliste med telefonnummer og mailadresse på de enkelte planchefer skal du være medlem af foreningen.

Danske Planchefer samarbejder med andre aktører inden for planområdet, herunder relevante organisationer og ministerier samt chefforeninger i tilgrænsende fagområder. Du kan se en liste over aktuelle samarbejdspartnere her. Danske Planchefer er associeret medlem af KTC (Kommunalteknisk Chefforening).

Bestyrelsen

Bestyrelsen består af fem medlemmer, hvoraf forpersonen er den ene. Der holdes cirka seks bestyrelsesmøder om året. Lotte Højgaard blev valgt som forperson på generalforsamlingen i november 2023.

Foreningen har indgået aftale med KTCs sekretariat om løsning af praktiske opgaver som regnskab, ajourføring af medlemsliste mv.

Kontakt:
Ann Steffensen
Telefon: 7228 2804 | 2555 2829
Mail: as@ktc.dk