Referat fra Danske Planchefers generalforsamling 2021

1. Valg af dirigent.

Britt Vorgod Pedersen blev valgt til dirigent. Hun konstaterer, at der er indkaldt korrekt.

2. Formandens beretning.

Formanden, Henrik Børsting Aagaard, aflagde beretning. Bestyrelsen har afholdt 6 møder – 2 fysiske og 4 på teams. Eksperimenteret med webinaret i foråret gik godt og er en model, vi godt kan arbejde med fremover. Studieturen til Gøteborg blev afholdt, men udskudt fra maj til august. Den var rigtigt godt tilrettelagt og der var gode svenske værter.

Vi arbejder også med det regionale netværk, bl.a. digitale for at få delt faglige nyheder osv. Vi har også drøftet om vi i højere grad skal involvere os lidt i planlægningsdebatten ud fra et berigelsesperspektiv bl.a. på LinkedIn.

Kredsene har været coronaramt – meget få fysiske arrangementer – en opfordring til at søge tilskud fra puljen (5.000 kr.).

Årsmødet 2021 om bæredygtig ledelse er en videreudvikling fra sidste års tema om bæredygtig byudvikling.

Bestyrelsen arbejder videre med ny hjemmeside og planlægger at arrangere et webinar i foråret samt begynder at se på studietur i 2023.

Årsmødet afholdes på Hindsgavl 17. – 18. november 2022.
Det skal for god ordens skyld bemærkes, at man skal være medlem for at deltage i årsmødet.

Beretningen lægges på KTC og hjemmesiden for Danske Planchefer.

3. Orientering om arbejdet i planfaggruppen.

Klima et gennemgående tema. Høringer har været få og nogle i periferien fx havplanen.

Orienteringen lægges på KTC og hjemmesiden for Danske Planchefer.

4. Godkendelse af regnskab.

Kasserer, Peter Michael Nielsen, fremlagde regnskabet med orientering om de enkelte poster. Corona har ødelagt planen for det høje aktivitetsniveau vi havde budgetteret med i 2020. Overskuddet er på omkring 44.000, så egenkapitalen er på ca. 350.000.

Regnskab blev godkendt.

Regnskabet lægges på KTC og hjemmesiden for Danske Planchefer.

5. Budget for 2022, herunder fastlæggelse af kontingent.

Kasserer, Peter Michael Nielsen, fremlagde budgettet med orientering om de enkelte udgiftsposter.
Der er i 2021 budgetlægning med et minus på 118.000 og i 2022 med ca. 100.000. Bestyrelsen ønsker at lave et webinar – evt. en kombination med fysisk fremmøde. Det bliver uden deltagerbetaling.

Det foreslås, at kontingentet videreføres uændret for 2022.

Budgettet godkendt og lægges på KTC og hjemmesiden for Danske Planchefer.

6. Forslag fra medlemmerne.

Der er ikke indkommet forslag.

7. Valg af formand.

Formand Henrik Børsting Aagaard (Vejle Kommune) genstiller til formandsposten.

Følgende blev valgt:
Henrik Børsting Aagaard (Vejle Kommune) blev valgt som formand.

8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

Thina Wallin Jensen (Aalborg Kommune) udtræder af bestyrelsen.
Britta Bjerregaard Pørksen (Rebild Kommune) modtager genvalg som bestyrelsesmedlem.
Dennis Larsen (Helsingør Kommune) modtager genvalg som bestyrelsesmedlem.
Anders Tang Kjærved (Svendborg Kommune) modtager valg som bestyrelsesmedlem.
Marianne D. Galsgaard (Thisted Kommune) modtager genvalg som suppleant.
Pia Nielsen (Køge Kommune) modtager genvalg som suppleant.

Følgende blev valgt:
Britta Bjerregaard Pørksen (Rebild Kommune) som bestyrelsesmedlem.
Dennis Larsen (Helsingør Kommune) som bestyrelsesmedlem.
Anders Tang Kjærved (Svendborg Kommune) som bestyrelsesmedlem.
Marianne D. Galsgaard (Thisted Kommune) som suppleant.
Pia Nielsen (Køge Kommune) som suppleant.

Øvrige medlemmer af bestyrelsen er:
Peter Michael Nielsen (Assens Kommune).
Lotte Højgaard (Holbæk Kommune).

9. Godkendelse af revisor.

Lars Peter Salhøj (Skive Kommune) blev genvalgt til revisor.

10. Gennemgang af hjemmesiden og de regionale planchefgrupper.

Dennis Larsen gennemgik KTC universet.

10. Evt.:

Ingenting.