Danske Planchefer afholder sit årsmøde i dagene 24. – 25. november 2011 på Hindsgavl slot i Middelfart.
Miljøministeren lover et spændende forår!
Vi fik et forrygende oplæg fra Holger Bisgaard, Kontorchef i Naturstyrelsen, hvis kropssprog vi skulle aflæse, idet han ikke kunne sige så meget om ministerens udspil, fordi hun ikke selv har meldt så meget ud. Signalerne vi kunne aflæse var dels, at det er vigtigt, at læse regeringsgrundlaget, fordi aldrig har der stået så meget om planlægning, byer og landområder som i dette regeringsgrundlag.
Følgende spændende pointer har vi fæstnet os ved
For det første har regeringen prioriteret penge til området, hvilket ikke er sket i mange år. Ministeriet skal nu finde sine ben at stå på for at løfte det som skal igangsættes. Holger Bisgaard håbede, at man allerede før jul er klar med nogle udmeldinger om, hvad der kommer til at ske på forskellige områder, som sagt kunne han ikke love det.
Indholdsmæssigt berørte Holger Bisgaard følgende emner;
- Vi kan forvente en indsats på naturområdet, f.eks. skovrejsning
- Ny zonering af landbruget og det åbne land, der skal planlægges for landområderne, herunder nedrivning af ejendomme
- Mere vindenergi – dér hvor det blæser, vi skal alle indstille os på, at synes at vindmøller er pæne
- Bedre og mere grønne byer, som skal understøttes som vækstcentre på en bæredygtig måde
- Nye miljøzoner, der er lagt op til at ministerierne arbejder på tværs
- Klimatilpasning kommer der stort fokus på – det skal sikres, at der ikke ligger lovgivning i vejen
Der forventes planlovsændringer, dels rulles de sidste ændringer delvist tilbage og dels forventes det, at der kommer nogle forenklinger, som bl.a. betyder, at kommunalbestyrelsen kan delegere visse beslutninger fra politikerne til administrationen.
– Der skal arbejdes med landets arealanvendelse. Danmark befæster for mange arealer, i forhold til de andre EU lande. Vi befæster et areal på størrelse med Rødovre om året og der er ingen befolkningstilvækst…
KL er stadig kommunernes interessevaretager og kærlig kritiske hjælper
Christina Engsvang Føns fra KL understregede, at KL ikke optræder eller skal optræde som politimand overfor kommunerne, men KL´s rolle er at bistå kommunerne med støtte til at løse de kommunale opgaver. Og det er sådan, at kommunerne er rigtig dygtige. Desværre er den mediemæssige dækning af enkeltsager blevet den som politikerne løber efter, og derfor er det hele tiden KL´s rolle, at gøre klart for staten og folketinget, at disse sager er enlige svaler, og at kommunerne generelt løfter opgaverne godt.
KL arbejder pt. med
- At få mulighed for at hægte klimahandlingsplanerne på planlovgivningen, er det en mulighed?
- At sikre bedre samarbejdsmuligheder for kommunerne i forskellige miljømæssige spørgsmål – åen stopper jo ikke ved kommunegrænsen
- Hvordan skal arbejdet finansieres? Skal forsyningsselskaberne deltage? Og kan noget takstfinansieres?
- Vindmøller, hvordan kan man sikre opsætning af vindmøller, mangler kommunerne redskaber?
- Der arbejdes på mulighed for at bruge biogas, hvad står i vejen for dette og hvordan kan det samtænkes med værdifulde naturområder?
- Digitalisering kører ud over landet og sikringen af fælleskommunale løsninger skal i højere grad være mulige
Netværk i vores egen verden
Planchefer fra forskellige kommuner rejste sig og fortalte om netværk i deres del af landet eller hvor der manglede netværk. Viden om hvor der findes netværk, og hvordan de fungerer, blev delt.
Middag og underholdning
Aftenen sluttede af med en dejlig middag, med højlydt snak, som blev afbrudt af optræden fra Visens Skib, hvor vi alle kunne få motioneret vores rustne stemmebånd udi nogle skønne viser. Snakken fortsatte lystigt og sluttede af med en portion dejlig natmad.
Fremtidens forventninger til chefer i det offentlige
Til forskel fra hvad de unge stadig måtte mene om de tørre og kedelige kommuner, så er de kommunale arbejdspladser ret moderne med veluddannede ledere. Ledernes udgangspunkt skal i højere grad være loyale overfor hele organisationen – hele kommunen – og ikke kun egen faglige afdeling. Dette giver nogle særlige udfordringer, fordi bl.a. det tekniske område er kendetegnet ved at være et meget lille område, men med mange forskellige fagligheder, der skal spille sammen, og hvor viden skal deles. Kurt Klaudi Klausen gennemgik de tre bølger efter strukturreformen.
Den første bølge handlede om at tilpasse og skabe en ny samlet kommune. Den anden bølge handlede om at justere og redesigne kommunernes organisering. Koncernorganiseringen bliver mere og mere anvendt, virksomhedsorganisering er også fremme, det hele samtidig med den traditionelle forvaltningsorganisering. Som følge af krisen og velfærdsklemmen begynder bølge nummer 3 med udgangen af 2009 og begyndelsen af 2010.
Vi er i gang med at opfinde løsninger på fremtidens problemer. Det er en stor udfordring og det sætter vores værdier på prøve. Kommunerne sætter innovation på dagsordenen. Kommunernes styrke ligger i, at vores viden ikke er til salg, men til deling blandt andre offentlige virksomheder. Kommunerne har ikke professionelle bestyrelser, men er styret af lægfolk. Samtidig peger udviklingen mod stadig mere professionel forvaltning. Kløften mellem lægfolk og fagprofessionelle må ikke blive for stor, derfor stiller det nye krav til ledelsen, idet den skal sikre forbindelse mellem lægfolk og professionelle. Dette tema arbejder Kurt Klaudi Klausen med for tiden.
I forhold til kommunalreformen, er der stadig nogle kommuner, som er små og de står overfor nogle opgaver, de ikke kan løfte. Specielt hovedstadsområdet er præget af mange små kommuner. Kurt Klaudi kunne ikke lige se, at der kommer flere offentlige reformer i samme kaliber som den sidste, men det er nok ikke helt slut med enkelte kommunesammenlægninger rundt omkring, specielt i hovedstadsområdet.
Dansk Byplanlaboratoriums undersøgelse af fremtidens planlæggeres kompetencer
Vibeke Meyling fra Dansk Byplanlaboratorium (DB) gennemgik den undersøgelse, som DB har lavet om de unge planlæggere, der kommer ud i kommunerne, kan det der forventes af dem. Det generelle billede er, at der er stadig færre arkitekter, som er planlæggere. Det kan skyldes, at planlæggerne har undergået et generationsskifte, hvor de nyuddannede i højere grad har anden uddannelse end arkitekt.
Der tegner sig et billede af, hvad der er behov for lige nu – nemlig, at kommunerne bliver bedre til at fortælle om, hvorfor det er spændende at arbejde i en kommune, at der bør arbejdes mere med at få praktikanter i kommunerne, at kommunerne mere klart skal udtrykke overfor uddannelsesinstitutionerne, hvilken uddannelse der er brug for på arbejdspladserne. Endelig skal uddannelsesinstitutionerne tilpasse deres uddannelse til det behov der er i kommunerne.
Dansk Byplanlaboratorium gav udtryk for, at det vil DB gerne arbejde videre med, men det kræver kommuneres deltagelse og input.
Fremtidens ledelsesroller udfordret af Johan Bramsen, konsulent fra Pluss
Planlægningen i dag er præget af at planerne skal indeholde mange elementer og fokusområder, som ikke længere alene er begrænset til den fysiske planlægning. Vi skal tænke på klima, boligpolitik, skoleveje og meget mere, som kræver en høj grad af tværfaglighed hos plancheferne og deres medarbejdere. Alle skal i højere grad lytte til hinanden, og organisering og processer bliver også vigtige for resultaterne. At planlægge er at vælge, at vælge er at gøre en forskel. Det har konsekvenser at man vælger, og det går ud over nogen.
Der var gruppedrøftelser, hvor det store emne blev faglig og ikke faglig leder, hvad betyder det for organisationen og for løsningen af opgaverne. Under alle omstændigheder kræver de nye roller klar ledelse og evne til at danne netværk. Det tværfaglige arbejde sikres ved, at alle erkender egen begrænsning… og derfor ved, hvornår og hvem de skal have med for at løse opgaven.
Undervejs blev der stillet mange spørgsmål og debatlysten var stor. Mange tak for det 🙂
Slides fra oplæg
Johan Bramsen
Kurt Klaudi Klausen
Byplanlaboratoriet
Miljøministeriet
Nyt fra KL